I Myretuen har vi en række værdisæt vi bruger i vores dagligdag for at give dit/jeres barn det vi mener er den bedste dagligdag hos os. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og søger at udvikle dets potentiale som individ, både personligt og i fællesskabet.

  • Nærvær: Vægter samarbejdet hvor vi i dialog finder den bedste opstart for både børn og forældre. Det skaber grobund for tillid og tryghed.
  • Fællesskab: Koloni, Arbejdslørdag, Fællesspisning, Maddag for hele Myretuen, Svømning, Aldersopdelte aktiviteter, Skurvogn (skolegruppe), teater, Ét hus.
  • Demokrati: Børnene har medbestemmelse i Myretuen – bliver taget med på råd og har indflydelse på hverdagen. Der laves aftaler ud fra modenhed og de kompetencer det enkelte barn har – hvilket ansvar barnet magter. (eks. fodboldbanen/skolen/skoven/værkstedet/mad til maddag/aktiviteter…).
  • Ejerskab: Myretuen skal være børnenes og familiernes institution. Vi er en privat institution med egen bestyrelse – bestyrelsen har hovedansvaret for drift og ansættelser. Derfor er det vigtigt for Myretuen, personalet og for børnene, at have en stor engageret forældreflok. Børnene skal ikke mindst føle, at det er deres sted, et sted hvor de kan li at være. En institution  hvor børnene kan sige, med glæde, at det er deres institution.
  • Udvikling: Vi har nogle fantastiske udenomsarealer som udfordrer motorik og stimulerer sanser – legeplads i niveauer med gynge, klatretræer, legehus, mooncar/cykelbane, sandkasse m.m. Skoven er vores nabo, den inviterer til hulebygning og gemmelege. Fodboldbanen giver plads til det frie løb og boldspil. Skurvogn med rutsjerør og bålhus. Og desuden muligheden for at besøge sø og å med en voksen. Derudover har vi gode ture i nærområdet, så som gårdsbesøg, købmand, skulpturpark, skov og mark. Børnene har god mulighed for motorisk udvikling.
  • Forskellighed: Voksne er forskellige og børn er forskellige. I Myretuen må man godt ”stikke ud” – børn som voksne. Når vi voksne tør vise hvem vi er, hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide, får børnene mod til at stå ved sig selv og egen vilje.  Vi skal alle mødes med respekt og anerkendelse. Vi er ikke alle lige – men vi er lige gode!
  • Begejstring: Vi giver børnene glædelige oplevelser og kærlighed. Vi er et engageret personale.
  • Trivsel: Vi er et sted, hvor vi har den grundholdning at barnet har en naturlig evne til at trives og udvikle sig, hvis disse elementer til sammen, er tilstede. Vi er et sted hvor vi skal kunne lide at være, derfor har vi ingen hegn mod skolen og skoven. Vi laver aftaler og vi stoler på hinanden.