Antallet af anderledes uger fastlaegges i årets kalender.

Der er blevet tradition for flg.:

Introdage
Årets første skoledage er klasselaererdage, hvor hver klasse laver aktiviteter med én eller to laerere. Formålet er at komme godt tilbage til klassefaellesskabet efter en lang ferie. Der arbejdes med faellesskabende aktiviteter, hvor fagene dansk, matematik, billedfag og idraet ofte indgår.

Faellesuge
Uge 41 er faellesuge. Her blandes alle børn fra 1. til 9. klasse og deles på hold. Formålet er at styrke skolens faellesskabsfølelse og øge den enkeltes følelse af ansvarlighed samtidig med at der arbejdes med et emne. Der vaelges et emne, som giver mulighed for udbytte for alle aldre. Om formiddagen er der aktiviteter, hvor hele holdet er med. Over middag er det de elever på holdene fra mellem- og aeldstegruppe, der arbejder. Aktiviteterne er planlagt, så der er mere fordybelse og teori om eftermiddagen. I 2019 havde vi fokus på fagene matematik, biologi og natek. I 2020 havde vi ikke faellesuge pga. corona. I 2021 var eleverne delt i klasser/teams. Her var faellesemnet trivsel og faellesskab. ”Tal ordentligt”. Fagene dansk, matematik, billedkunst og idraet indgik.

Adventsuge
Uge 50 eller 51 har vi team-uge, hvor hvert team arbejder med et tema. Der er tradition for, at indskolingen arbejder med materialet fra u-landskalenderen. Mellemgruppen planlaegger og gennemfører et stort arrangement – Adventsaften – med udsmykning af salen, kor og band og Lucia-optog. Udskolingen har et tema, hvor ét eller flere af de større fag kommer i spil. Det kan vaere producere en avis – det kan vaere
indføring i exel-ark – det kan vaere virksomhedsbesøg – det kan vaere planlaegning og gennemførelse af et ”bryllup” som rollespil.

Teateruger
I de fire uger, der ligger før påske, har 7. 8. og 9. klasse teateruger. Her produceres en stor teateropsaetning, hvor eleverne skriver replikker, laver regi, koreograferer danse, skriver musik, bygger scene og laver kulisser og kostumer. Det kulminerer den sidste uge inden påske, hvor stykket opføres 7 – 8 gange.
Formålet med årets teaterforestilling er at udvikle elevernes lyst til og faerdighed i at bruge drama som
udtryksform.

Kommunikationsformen er med til at udvikle elevernes evner for at indleve sig i andre mennesker, situationer og miljøer.

Gennem teaterperioden øger jeres børn deres forståelse af den dramatiske udtryksforms saerlige kropslige, aestetiske og sociale muligheder.

Jeres børn får vaerktøjer til at vaere tydelige i deres verbale og non-verbale sprog. Vaerktøjer som vi bruger hver gang vi står over for andre og skal formidle en viden, et budskab, et argument….

Vi bruger tiden på i faellesskab at opbygge hele forestillingen. Under processen arbejder vi de faglige faerdigheder ind. Således vil de jordbaertraeer, svampe, dyr, kostumer, plakater, danse, replikker, film, lys, musik, rekvisitter, scenografi …..i ser og oplever, have vaeret en tur omkring en teoretisk arbejdsproces. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre teori til praksis. Men, det allervigtigste er at vi laerer:

  • At løfte i flok om det at skabe en teaterforestilling.
  • At laere at søge egne graenser.
  • At samarbejde med andre.
  • At skabe relationer på tvaers af årgangene.
  • At udvikle sociale kompetencer i gensidig respekt for hinanden.
  • At finde vores omgivelsers vaerdier og ikke mindst vore egne.
  • At stå frem og tale så vi bliver hørt.
  • At navigere i kaos, løfte i flok og nå i mål sammen.
  • At bruge vores talenter konstruktivt.
  • At opdage nye sider af os selv – styrker vi ikke vidste vi havde.
  • At øge den enkeltes selvtillid og selvvaerd.

I teaterperioden anvendes de faglige og kreative fag tvaerfagligt. Eksempler på det kan vaere:

Engelskfaglige kompetencer anvendes i udforming og fortolkning af sangtekster, oversaettelse af replikker og dialoger.

Danskfaglige kompetencer anvendes i det skriftlige arbejde med manuskript. Mundtlighed kommer i høj grad til udtryk, når eleverne improviserer og sig frem til stykkets dramaturgi ud fra tid, sted og handling.

Idraetsfaglige kompetencer som dans, koreografi, parkour, akrobatik og sanselige udtryk er baerende elementer i skabelsen af teater.

Matematikfaglige kompetencer anvendes eksempelvis når scenens udformning og kulisser bliver skabt i 3D program på computeren og i udarbejdelsen af arbejdstegninger. Beregninger før indkøb, opmålinger – økonomisk bevidsthed.

Vi tør godt – fordi vi har mod til at tro på vores egne ideer og nyder at bruge vores kreativitet til at udføre dem. Oplevelsen af i faellesskab at have skabt en stor teaterforestilling er helt unik. I den høster vi alle
anerkendelsen og maerker euforien på de skrå braedder – En vigtig oplevelse i livet!

Emneuger
De sidste to uger inden påske har alle elever i 1. til 6. klasse emneuger. Der er tradition for, at 6. klasse laver café, hvor de udsmykker et rum, der har samme tema som årets teaterforestilling. Samtidig produceres det, der skal saelges i cafeen. I den sidste uge inden påske holder cafeen åben, hver gang der er forestilling. Indskolingen har tradition for at lave trafik-uge, hvor der bl.a. øves til og aflaegges cykelprøve. I den anden uge arbejder 1. 2. og 3. klasse hver for sig med tvaerfaglige emner. Det kan f.eks. vaere HC Andersen, Grønland, Rejser, eller en historisk periode. 4. og 5. klasse arbejder ligeledes klassevist eller hver for sig med et tvaerfagligt emne. I emneugerne indgår dansk, matematik, engelsk, naturfag, billedkunst, musik og idraet. Formålet er at bruge fagfagligheden i en meningsgivende sammenhaeng samt at udvide barnets horisont.

Outrodage
De sidste tre til fem dage af skoleåret er klasselaererdage, hvor der ryddes op og flyttes ind i de nye klasser. Formålet er at alle skal tage ansvar for skolens fysiske rammer. I afslutningsdagene tages også afsked med året der gik og med afgangseleverne. Dette for at styrke faellesskabet. De større elever deltager én af dagene i et musikarrangement ”Rock ved…” hvor tre skoler skiftes til at vaere vaert, og hvor eleverne fra de tre skoler optraeder for hinanden. Hvert tredje år er Ryslinge Friskole vaert. Der bruges hele ugen på at opbygge en festivalplads med alt hvad dertil hører.

Lejrskole
Alle elever tager hvert år på lejrskole. Indskolingen tre dage med to overnatninger. Mellem- og aeldstegruppe fire dage med tre overnatninger. 9. klasse tager på udlandstur 7 dage. Lejrskolerne har et kulturelt og/eller historisk indhold, som planlaegges af laererne. Derudover er det faellesskabende og dannende dage, hvor der bygges relationer og det enkelte barn selvstaendiggøres. Lejrskolerne foregår i
hytter, shelter eller telte. Man er på lejrskole klassevist eller ofte to klasser sammen.