Skoleafslutningen

Skoleafslutning kaldes også Bålaften.

Aftenen starter med fællesspisning i Himmelrummet med 9. kl., deres familier og ansatte på skolen. 3. kl. er som lillemakkere med som serveringspersonale.

Kl. 19 mødes alle med tilknytning til Friskolen i salen, der er pyntet op til fest – bl.a. med udsmykning af elev-arbejder.

Der er taler, overrækkelse af afgangsudtalelser, fællessang og musik og tid til småsnak ved bordene og til at ønske hinanden god sommer.

Aftenen sluttes af med bål på engen ca. kl. 21, hvor Midsommervisen synges.

7. kl. og deres familier står for kaffe- og tebrygning samt oprydning i salen.

8. kl. og deres familier står for at bære instrumenter på plads i musiklokalet.