Skolelederens beretning

APRIL 2017 V/MIKAEL WORTMANN

Ryslinge d. 25. april 2017

Kære generalforsamling

Som altid ved en generalforsamling er det tid til at kigge tilbage på det år der er gået, og til at skue fremad på de muligheder der ligger.

 

Det er jo ca. et år siden at vi gik i gang med en større renovering af vores bygninger. Det har til tider været en hård proces for både børn og voksne, men det bliver hurtigt glemt, og bliver til en oplevelse i stedet for, når nu vi sammen har opnået de resultater som vi har.

Og vi er faktisk meget meget tæt på at være færdige med det planlagte.

Klasselokalerne ved i, stod færdige til skolestart.

Eventyrstuen og de to gamle skolestuer er også taget i brug, dog mangler biblioteket at få bøgerne sat op.

Lærerværelset er blevet delt i to så der dels er et ”normalt” lærerværelse, og der dels er et sted hvor lærerne kan trække sig tilbage og holde møder eller forberede sig.

I det bagerste lokale er der nu møderum og bibliotek – tag og kig ind – det er bare blevet så flot.

Men ikke kun inde har der været gang med byggeriet. Ude er der kommet både flere ting til legepladsen, men også 3 flotte shelters er der kommet til, og som vi jo indviede tilbage i august.

Og lige præcis den indvielse blev starten på en ny tradition. Bestyrelsen indbød foruden til en indvielse, så også til en grillaften. Og det er friskolefælleskab når man skærer det helt ind til benet. Man tager 3 store grille, laver et fællesbord til salater, og inviterer alle forældre og børn til en hyggeaften. Dertil planlægger man selvfølgelig at det er en varm og flot sommeraften. Der blev snakket og hygget på kryds og tværs, spillet lidt spil, og mest af alt var det fællesskabende for voksne og børn. En ny tradition blev skabt.

Og musikhuset. En proces som forløb i ryk. Fra ideen i sommerferien og den pædagogiske snak over en ekstraordinær generalforsamling, til at vi pludselig fik brug for forældre der kunne komme og fælde træer mm på en lørdag, med 2 dages varsel. Og så til at der en dag kom 4 lastbiler med huset og at det nu er en realitet – vi har nu et 176 m2 stort musikhus, som blev indviet i fredags. Det er en rigtig dejlig historie. Nu vil der i dagligdagen blive mulighed for at tænke andre didaktiske tanker ind i musikundervisningen. Det giver helt andre muligheder med 3 musiklokaler liggende ved siden af hinanden. Og musik fylder jo dejlig meget på vores skole.

Og det skal det blive ved med. Jeg håber at musikhuset vil blive fyldt med musik både fra vores undervisning, musikskolens undervisning, og mennesker der har lyst til at lave bands. Helt åbenlyst er det, at den pædagogiske værdi af sammenspil er stor. Der findes næppe nogen bedre træning i at skulle lytte til andre, end hvis man sammen skal lave et musiknummer. Ingen kan undværes og det skaber et fællesskab, en glæde og en begejstring både i øvelokalet og til koncerter. Det så vi senest både i musicalen og til indvielsen af musikhuset.

Det er uden tvivl dejligt med nye rammer. Det betyder noget for os der har vores dagligdag på skolen. Men rammerne gør det ikke alene. Vi skal bruge rammerne til at lave den bedste skole for børnene.

Den kendte filmmand Woody Allen blev engang spurgt:

”Har du studeret filmvidenskab i skolen?”

Han svarede: ”nej nej, jeg studerede ikke noget som helst i skolen – Det var lærerne der studerede mig”

Det synes jeg er meget godt sagt. Vi voksne beslutter os for hvad børnene skal lære, og kører man så den læringsmålstyrede undervisning, hvilket vi ikke gør her, men gør man, så har vi også på forhånd besluttet os for hvad der er det rigtige svar. Så kan vi putte det ind i meget detaljerede årsplaner og meget detaljerede ugeplaner og lektionsplaner. Men er det så det vi vil med vore børn? Selvfølgelig skal vi stå mål med Folkeskolen i forhold til fagene, og lave overordnede planer, men jeg tror på at vi skal fastholde, at der skal være plads til bl.a. forundring. Der skal simpelthen være plads til at børnene undrer sig og tænker selvstændige tanker, som ikke har det samme resultat som sidemanden.

Men der er noget djævelsk fascinerende ved tal, fordi de sender signaler om at udsige noget præcist. Selv når vi har set målermanden i Zirkus Nemo, sluger vi et par Pisa-decimaler råt. Og alt tyder på, at filosoffen Lars-Henrik Schmidt havde ret, da han ved et alternativt Sorø-møde for år tilbage synes det var fint, at der var en stor kritik af den tiltagende trang til at måle, og tilføjede: "Men kravene om test og målinger er kommet for at blive. Ja, mere end det: De vil møde os med forøget styrke".

Og deri fik han ret.

Lene Tanggaard er psykolog og forsker i arbejdsliv, stress og kreativitet. Hun har i Psykologernes fagmagasin for nylig skrevet en artikel om emnet, hvor hun advarer imod at tro, at vi kan nedbryde målekulturen. Men at vi skal stille os selv 6 spørgsmål.

Tre af dem er:

Hvad giver det mening at måle på

Hvad gør måleriet ved os

Styrer målingerne jer – eller styrer I målingerne

Jeg mener, at vi på Ryslinge Friskole, har formået at finde den rette balance.

Vi er ikke testforskrækkede, men bruger det når det giver mening, og hvor vi kan bruge det som et pædagogisk redskab, både til evaluering og videre planlægning.

En kongstanke her på skolen er også, at børn skal være trygge, ellers lærer de ingenting. Så vi skal være opmærksomme på hvad bl.a. måleriet gør ved børnene, og hvordan de oplever testsituationen. Og vi skal være bevidste om, at et testresultat er et øjebliksbillede, som fortæller et resultat af lige nøjagtig den test.

Og så er vi tilbage ved forundringen. For den kan vi jo ikke måle værdien af, eller sætte evalueringskrav op til. Og alligevel er den afsindig vigtig for et barns udvikling.

Og hvad har vi så mere puttet ind i lokalerne?

Ja faktisk har vi for lidt over en måned siden skrevet historie på Ryslinge Friskole.

I efteråret blev det politisk besluttet at indføre Forårssfo – det vi hos os kalder Kolibrien. Vi har arbejdet på mange niveauer for at skabe vores bud på hvad en Kolibri kunne/skulle indeholde. Det har været en spændende proces, hvor personalet har kunnet drøfte vores dagligdagsrutiner, og kunnet skabe rammerne for 17 spritnye kolibribørn.

Kolibripersonalet udviste et stort engagement, lige fra at male rummet, samle køkken osv. Til at drøfte pædagogiske tanker. Og alle de erfaringer vi så høster i år 1, dem tager vi med os til år 2. Og jeg må sige, at det går forrygende.

Da jeg så de nye Kolibribørns spændte og forventningsfulde ansigter første dag, blev jeg atter mindet om, hvad det at drive skole handler om: nemlig at skabe trygge og tillidsfulde rammer, så børns nysgerrighed kan blomstre, at de kan undre sig, og at de kan lære alt det de behøver og lidt til om livet, om det faglige, om dem selv og om hinanden i fællesskab. Vores 17 nye Kolibribørn lignede nogen der var klar til at tage det næste skridt ud i livet her hos os.

Og endelig så putter vi jo også et godt personale ind i lokalerne.

Jeg vil godt sige tak til den samlede personalegruppe for året der er gået. Det er dejligt at se, at I har noget for med eleverne. At I har en faglig stolthed, som betyder noget for jer. Og at den faglige stolthed er bygget op omkring forundring, faglighed og hjerteblod.

Der er sket mange forandringer på vores skole i det forløbne år.

Fritten og Klubben er blevet til 2 enheder, som også tog arbejdet med Kolibrien på sig. I har knoklet for at udvikle hele sfo og klubdelens strukturer, og I har opnået et virkelig flot resultat.

I skoledelen startede vi året op med 3 nye fastansatte lærere + en orlovsstilling. Det krævede en ekstra indsats fra de såkaldte ”gamle” lærere for at tage imod så mange nye på en gang. Stor ros til jer.

Og ligeledes har det helt sikkert også krævet noget af jer nye lærere. Og her må jeg sige, at I klarer det rigtig flot. I er hoppet med om bord med et kæmpe engagement og troen på, at I er landet det rigtige sted – og det er I – det har I allerede bevist. Også en stor ros til jer.

Som I ved er Birgit stoppet som skolesekretær. Selvom hun ikke er her i aften vil jeg gerne rette en tak til hende for næsten 8 års samarbejde. Det er blevet en dagligdag, hvor vi har lært hinanden rigtig godt at kende.

Og når jeg nu er ved kontoret, så tak til Anne for en helt vild energisk indsats.

Tak til Sonja. Jeg ved faktisk ikke helt hvor længe du har været tilsynsførende, men i de 8 år jeg har kendt dig har det været et fantastisk samarbejde. Vi har holdt mange konstruktive møder, hvor vi har kunnet drøfte rigtig mange skoleting. Og du har til tider kommet med en kritisk og konstruktiv tilgang til emner. Dit tilsyn ude i klasserne har båret præg af en glæde og nysgerrighed efter hvad der foregår, samtidig med at du fuldt ud har udført tilsyn. I forældre skal vide, at Sonja har gjort et grundigt stykke arbejde med hendes store viden på området.

Og naturligvis også en tak til bestyrelsen. I forældre skal vide, at vi har en meget aktiv bestyrelse, som har noget for med skolen. Tak for jeres kæmpe frivillige indsats.

Og til sidst tak til jer forældre. Tak for jeres tillidsfulde samarbejde, som er en nødvendighed for at drive en velfungerende skole.

 

Musikeren og multimennesket Peter Bastian døde her i foråret.

Han sagde engang, at der findes 2 slags mennesker. Dem der er optaget af det de ved, og dem der er optaget af det, de ikke ved. Han var en mand med megen viden, og den fik han, fordi han var den sidste slags.

Det er vigtigt, at vi lader vores børn, uanset alder, være mest optaget af det de ikke ved. Og at vi lader dem få tid til at undre sig. Det er noget af det livet handler om.

Tak for ordet.

 

Mikael Wortmann

Skoleleder

Ryslinge Friskole