I fysik og kemi tager undervisningen udgangspunkt i verdenen omkring os.

Vi bygger bro imellem erfaring og viden igennem oplevelser og eksperimentelt arbejde. Gennem forsøg og teori skaber vi lærerige oplevelser, som sætter spor i forståelsen for livets store og små spørgsmål. Vi tilstræber at inddrage faglige referencer, fra de øvrige naturvidenskabelige fag, så eleven lærer at bruge sine tværfaglige kompetencer.

På Ryslinge Friskole starter børnene med fysik/kemi- faget fra 6.klasse. Det gør de, fordi vi ønsker, de skal opnå en grundlæggende forståelse for de arbejdsmetoder samt sikkerhedsprocedurer, der gør sig gældende for at opnå faglig fordybelse i fysik/kemi.